Aakirkeby Nyheder Turist Virksomheder Kalender
Aakirkeby
Velkommen til Aakirkeby

Aakirkeby er en driftig turist- og handelsby. Her finder du en hyggelig og kundevenlig atmosfære og mange spændende oplevelser. Det er lykkedes at skabe sammenhold og samarbejde mellem erhvervsliv, foreninger og private. Det kommer også alle vore gæster til gode. De handlende og deres personale er alle i stand til at tage godt imod kunder og besøgende og yde en kompetent og venlig betjening. Blandt øens mange fastegæster modtager vi megen ros for de gode betjening, og vi er opmærksomme på hele tiden at sikre så god en kundeservice som muligt. 

Det er hyggeligt at besøge Aakirkeby. Hver eneste uge hele sommeren er der mange forskellige aktiviteter og musik på torvet. Vore gæster kan gratis få en tur med hestevogn rundt i byen. Hver tirsdag og torsdag i sæsonen er der kræmmermarked på Torvet med mange spændende boder. Endvidere er Aakirkeby kendt som Bornholm mest julede juleby, hvilket vi vil udbygge yderligere til næste jul.

Alle ønskes et godt ophold i Aakirkeby. Uanset om du er her for at opleve vores spændende seværdigheder, er på indkøb eller har lyst til at hygge dig en stund. Det smukke torv med mange blomster og muligheder for en forfriskning er altid et besøg værd. Og så har vi næsten ingen parkeringsrestriktioner i byen. Det betyder, at det er let at parkere tæt på byens butikker.

Brian Kofod

formand for SYTE

© SYTE 2004 - 2011   |   Kontakt webmaster